Måske har du hørt begrebet før, måske ikke, vigtigst af alt er det at vide, at når man foretager en indbetaling, på et hvilket som helst online casino, vil der altid være et tilknyttet omsætningskrav. Desuden er omsætningskrav en central del af de fleste casino bonusser. Derfor er det afgørende, at du ved præcis, hvad dette krav indebærer. Vi oplever typisk, at det også er netop dette krav i betingelserne, som vores medlemmer her hos Casino Holdet spørger til. Derfor har vi skrevet denne guide. Her vil vi forklare alt, du behøver at vide om omsætningskrav, så du er klædt godt på.
Omsætningskrav, også kendt som gennemspilningskrav eller gennemspilskrav, refererer til det antal gange, en bonus eller en indbetaling skal omsættes (gennemspilles), før gevinster vundet med en bonus kan hæves. For nogle lyder det super simpelt, for andre er det det rene volapyk. (Casino Holdet synes lidt det er noget volapyk).
Udtrykket “omsætningskrav” er blevet til som et forsøg på at dække over det engelske udtryk “Wagering Requirement”. I bund og grund synes vi, her hos Casino Holdet, at “Wager” langt mere rammende, for hvad omsætningskrav egentlig betyder. “Wager” defineres nemlig som: “et væddemål på en uforudsigelig begivenhed”. Men bliver alligevel også lidt langt, hvis man skulle skrive det hver gang.
Som den hurtige elev nok har tænkt, så kunne den nemme løsning have været “væddemålets krav”, men så render vi hurtigt ind i et andet problem. Det er nemlig formentlig ikke helt gennemsigtigt for alle, at en hvilken som helst form for indbetaling til et casino er et væddemål. Hvorfor er vi så endt med “omsætning”?
Helt grundlæggende er det, fordi vi skal ignorere “-ing”-delen af ordet. Kravet handler nemlig om at skulle omsætte sin indbetaling, altså lave det indbetalte beløb om til et andet. Her valgte man så at det var fint nok bare at sætte “-ing” + krav på, så det lød lidt bedre. Desværre betyder “omsætning” på dansk “det samlede beløb som er solgt for i en virksomhed” og har intet med casinoets krav at gøre.
Vi havde nok valgt at bruge ordet “realisering” i stedet. Således mener vi, at det ville være mere tydeligt, at kravet drejede sig om, at man skulle realisere et bestemt beløb ved brug af det, man startede med. Så det kunne fint have heddet et “realiseringskrav” i vores optik!
De fleste tror, at omsætningskrav kun er noget, man skal forholde sig til, hvis man modtager en casino bonus. Det er desværre ikke helt korrekt. Grundet kompleksiteten af nutidens digitale samfund er overvågningen af finansielle transaktioner på tværs af landegrænser en meget omfattende affære. Det har selvfølgelig sat casinoer og gambling lige i skudlinjen.
Rent historisk har gambling og casinoer været tæt forbundet med kriminalitet. Uden at det skal blive alt for nørdet, så er det selvfølgelig om mafiaen, vi taler om. Men den store forskel på, hvordan det var for 100 år siden og i dag, er, at dengang var gambling mafiaens vigtigste og største indtægtskilde. I dag er hvidvaskning af penge fra andre kriminelle aktiviteter, såsom narkotika, et langt større problem. Derfor har man i dag indført omsætningskrav som forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvidvaskningsloven).
Måske har du selv oplevet det, måske er vi heldige at sikre, at du ikke behøver at have den med i bagagen, men vi ved, at mange har stået i den situation, at de har indbetalt til et casino, fortrudt, kun for at finde ud af, at de ikke kan få deres penge ud igen. Men hvorfor kan man ikke det? Dette er ganske enkelt på grund af hvidvaskningslovgivningen. Ser du, hvis man nu bare kunne sætte penge ind på en casinokonto og trække dem ud igen, så ville hvem som helst jo kunne påstå, at de blot havde hævet deres casinogevinst. Den går ikke. Undgå først og fremmest denne situation fuldkommen ved at undersøge Casino Holdets casino anmeldelser, så du bedre kan vurdere, om et casino vil være noget for dig eller ej, inden du foretager en indbetaling.
Det forholder sig sådan, at når du sætter penge ind på din casinokonto, kan du ikke bare hæve dem igen med det samme. Du skal spille for hele det indbetalte beløb mindst én gang. Dette er en bestræbelse på at forhindre at casinoer bliver brugt til at vaske penge, ved at få ulovligt opnåede (sorte) penge til at se ud, som om de er vundet gennem gambling, hvilket ville gøre dem til tilsyneladende lovlige/hvide penge.
Derfor er omsætningskravet for indbetalinger sat i søen for at sikre et mere gennemsigtigt og ansvarligt spilmiljø. Transaktionerne kan nemmere overvåges og reguleres mere effektivt. Kravet er derfor en vigtig del af den overordnede regulering af online gambling, for at beskytte både spillere og operatører mod økonomisk kriminalitet og sikre integriteten af spilaktiviteter.
Ud over omsætningskravet til din indbetaling, er der, som regel, også et omsætningskrav til din casino bonus. Således at du ikke bare kan sige ja tak til de 100 kroner som casinoet gerne vil tilbyde dig at spille for, og så bare hæve dem. Det ville ellers være meget rart bare at kunne få 100 kroner gratis engang imellem! Men den går desværre ikke. Det ville nok også dræne de fleste virksomheder ret hurtigt, hvis de bare delte hundrede kroner ud til samtlige forbipasserende.
Bonussernes omsætningskrav er til for at beskytte operatørerne, da det sikrer, at bonussen rent faktisk bliver brugt til at spille for. Dette skaber et mere sikkert og retfærdigt spilmiljø og reducerer risikoen for potentiel misbrug af casinoets tilbud. Derudover er der ifølge dansk lovgivning klare rammer for, hvordan bonusser kan tilbydes og anvendes.
For eksempel er der et maksimum for, hvor stort et gennemspilskrav (omsætningskrav) der må være. Dette har Spillemyndigheden sat til maksimalt 10 gange bonusbeløbet. Hvis det stadig er lidt uklart, hvad det betyder, så frygt ej, vi gennemgår den tekniske del om lidt! Hvad angår begrænsningen, så har man i Danmark valgt at sætte denne begrænsning for at sikre, at casinoer med dansk licens udelukkende tilbyder bonusser, der også er fair for spilleren.
Så selvom man måske synes, at omsætningskravene primært tjener til at beskytte casinoets interesser og sikre fair spil, så hjælper de også indirekte med at opretholde en sektor, der er mere modstandsdygtig over for forsøg på økonomisk kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge.
Som lovet, nu kommer vi til den tekniske del af omsætningskravet: hvordan det fungerer i praksis. Når vi koger det helt ned, kan omsætningskravet i mange tilfælde beregnes med følgende formel:
Bonus + din indbetaling = totale spillemidler x omsætningskravet = omsætningskravet
Men det er selvfølgelig ikke nogen garanti. For ligeså mange bonusser, der findes, ligeså mange former af omsætningskrav kan der være – i hvert fald næsten. Mange steder vil du også støde på denne forkortelse: (d+b), som står for “deposit (indbetaling) + bonus”. Når du ser udtrykket, kan du dermed være 100% sikker på, at omsætningskravet omfatter både bonussen og din indbetaling. Tidligere var det mest almindeligt at (d+b) kun gjaldt bonusser der var over 100%, som eksempelvis en 400% bonus. Det er dog langt fra tilfældet idag, hvilket vi synes er utroligt ærgerligt.
Desuden er det er ekstremt vigtigt, at du er bevidst om, at det altid er dit eget ansvar at læse bonussens betingelser og vilkår, og være 100% sikker på, at du har forstået dem korrekt. Er der noget, du er i tvivl om, så tag endelig fat i kundesupporten og spørg dem; de er der for at hjælpe dig. Du er også altid velkommen til at række ud til Casino Holdet, selvfølgelig!
Men for at gøre skidt værre, så må vi desværre meddele, at der nok er lige så mange varianter af betingelser, som der er casinoer og bonusser – lagt sammen. Det lyder mere uoverskueligt end det er, for hvis du lærer “betingelses-lingoen” at kende, så er de ret enkle at gennemskue! Vi har også samlet nogle eksempler på de mest almindelige omsætningskrav herunder:
Foretager du en ganske almindelig indbetaling uden at modtage noget fra casinoet, vil omsætningskravet være 1x din indbetaling. Dermed, hvis du indbetaler 500 kroner uden nogen form for bonus, skal du spille for hele beløbet mindst en gang med en indsats på 1x. Lad os bare sige, at du så spinner 100 gange på en spilleautomat med en indsats på 5 kroner (100 x 5 = 500), har du opfyldt kravet og kan hæve eventuelle gevinster.
Casinoerne vil rigtig gerne belønne os for at bruge penge på deres platforme. Derfor er det nærmest uhørt at foretage en indbetaling uden at modtage en eller anden form for bonus som tak og god fornøjelse. Det kan være en velkomstbonus såvel som en reload bonus eller en hvilken som helst anden form for bonus, hvor du altså har modtaget ekstra spillemidler mod at have foretaget en indbetaling. Ved indbetalingsbonusser ser man typisk en af følgende to varianter:
Den her ganske nem! Her gælder omsætningskravet nemlig kun for den bonus, du har modtaget, altså ud over at din indbetaling stadig skal omsættes 1x! Dette krav ses typisk i en no sticky bonus. Det vil altså sige at hvis du modtager en bonus på 100 kroner skal denne omsættes 10 gange før du kan hæve dine gevinster vundet med bonussen:
100 kroner (bonus) x 10 (omsætningskravet) = 1.000 kroner.
Som du kan se, er det altså kun dine bonuspenge, som skal regnes med her!
Husker du (d+b) fra tidligere? For en sikkerhedsskyld tager vi den lige igen! (d+b) står for “deposit + bonus”, altså din indbetaling plus bonus. Som tidligere nævnt, er der, i Danmark, et loft for omsætningskrav på 10 gange (10x). Derfor tager vi blot udgangspunkt i dette. At det er dejligt nemt at regne med, er heller ikke værst. For denne indbetalingsbonus gælder dermed, at du skal omsætte både din indbetaling og din bonus 10 gange.
Eksempel: Du har benyttet et casino tilbud om en 100% match bonus på din indbetaling, op til 500 kroner. Dette betyder, at hvis du indbetaler 500 kroner og modtager 500 kroner i bonus, vil det fulde beløb, du skal “omsætte” være:
(500 kroner (indbetaling) + 500 kroner (bonus)) x 10 (omsætningskravet) = 10.000 kroner.
Måske du tænker om det så betyder, at man skal vinde 10.000 kroner med før man kan hæve sine gevinster. Teknisk set er svaret nej, men det afhænger af lidt flere aspekter.
Når du omsætter et beløb på et online casino, betyder det ikke, at du skal vinde eller indbetale 10.000 kroner. Det refererer til det samlede beløb af væddemål, du skal placere. Hver gang du spiller et spil, tælles din indsats mod omsætningskravet, uanset om du vinder eller taber på det specifikke spil.
Forestil dig, at du spiller et slotspil, og du satser 10 kroner per spin. Hver gang du spinner, reduceres omsætningskravet så med 10 kroner. Det betyder, at du skal spinne hjulene 1.000 gange, for at opfylde et omsætningskrav på 10.000 kroner. Måske det stadig lyder som om, at det altså betyder at man skal vinde 10.000 kroner. Det er her det er vigtigt at du forstår, at det handler ikke om at vinde 10.000 kroner, men om at satse et samlet beløb på 10.000 kronerover tid.
Hvis du løber tør for penge på din casinokonto, før du har formået at opfylde omsætningskravet, har du to muligheder
Det er derfor essentielt, at du målrettet vælger bonusser med omsætningskrav, der stemmer overens med dit budget og spillestil.
Det er meget vigtigt at understrege, at Casino Holdet aldrig vil anbefale, at man jagter sine tab. Altså at man fortsætter med at sætte penge ind på sin casinokonto i håb om at vinde nok “næste gang” til at imødekomme omsætningskravet. Sæt et budget for, hvor meget du vil spille for, inden du går i gang, og hold dig til det.
Når det så er sagt, så er der selvfølgelig et par strategier for, hvordan man lettere kan vinde sig til omsætningskravet! De kommer her:
Danske spillere er nogle ret heldige kartofler, hvad angår de krav, som casinoer med Spillemyndighedens licens skal opfylde. Blandt andet stiller Spillemyndigheden krav til, at når du anvender en bonus til at spille for, så tæller alle gevinster, du vinder, mod dit omsætningskrav. Dette gælder selvfølgelig, hvis du spiller spil, der ikke er udelukket fra bonussen.
Det betyder, at hvis du vinder gratis spins fra en spilleautomat, og derefter vinder penge, som du kan spille for, så vil disse også tælle med i dit omsætningskrav. Denne regel er ret unik, da det er helt normalt på udenlandske casinoer, at gratis spins, vundet in-game, har deres helt eget sæt af betingelser.
Vi mener bestemt, at flere burde følge en sådan regel, da det skaber langt større gennemsigtighed for spilleren. Derudover sikrer det også, at du som spiller ikke ender med at have vundet gevinster, som du ikke kan få udbetalt, fordi du ikke har levet op til de to lag af omsætningskrav, der er blevet pålagt dit spil.
Selvom vi ikke anbefaler det her hos Casino Holdet, ved vi, at mange danske spillere er aktive på casinoer med udenlandske licenser. Derfor opfordrer vi til, at man er ekstra omhyggelig med at undersøge casinoets betingelser for at undgå ærgerlige overraskelser.
Når du vurderer et bonustilbud, er det nemt at blive fanget af omsætningskravet. Men for at afgøre, om et tilbud er godt nok, og desuden rimeligt, er der flere andre faktorer, du bør tage højde for.
Den maksimale indsats, ofte kaldet max bet, er et kritisk element i mange casino bonusser. Mens mange operatører sætter en grænse på 50 kroner pr. spin som en standard, kan denne værdi varierer markant fra casino til casino. Alt fra 10 kroner til 100 kroner og i visse tilfælde ingen grænser overhovedet. Det er essentielt at være opmærksom på disse begrænsninger, da de kan påvirke din strategi og spilvalg.
Overskrider du max indsatsen, kan det medføre en af følgende:
Reglen om max bet er til for at forhindre brugere i at misbruge casinoets bonusser, og sikre retfærdigt spil. Derfor er det vigtigt at respektere grænsen så du undgår overraskelser.
I nogle tilfælde vil der være visse spillemaskiner, som kan være tilgængelige at spille på med bonuspenge, men som ikke bidrager til omsætningskravet. Det betyder, at selvom du kan nyde spillet, flytter det dig ikke tættere på at opfylde dit omsætningskrav. Det er vigtigt, at du læser casinoets betingelser for din bonus for at identificere disse spil, så du kan planlægge din spilstrategi og sikre, at dine favorit casinospil er inkluderet blandt de spil, der tæller med.
Nogle spil kan være helt udelukkede, når du spiller med bonuspenge. Et godt casino vil ofte have en funktion, der automatisk forhindrer dig i at åbne disse spil, hvis du har bonuspenge på din konto. Det er et klart tegn på et casino, der vægter fair spil og ansvarlighed. Omfanget af udelukkede spil og tilgængeligheden af en sådan blokeringsmekanisme kan fortælle meget om et casinos troværdighed. Det har vist sig vanskeligt for anmeldere, herunder os på Casino Holdet, at opretholde en opdateret liste over, hvilke spil dette krav specifikt drejer sig om, i vores anmeldelser. Markedet og betingelser ændrer sig konstant, så det anbefales, at du selv holder dig opdateret direkte via casinoets egne oplysninger.
Det er ikke ualmindeligt, at visse betalingsmetoder er udelukket fra at kunne aktivere en bonus. Dette kan skyldes en række årsager, herunder, men ikke begrænset til, transaktionsgebyrer eller sikkerhedsmæssige bekymringer forbundet med specifikke betalingstjenester.
Før du foretager en indbetaling med det formål at modtage en bonus, er det vigtigt at tjekke, om din foretrukne betalingsmetode kvalificerer sig. Eksempelvis ser man typisk at e-wallets, som Skrill og Neteller, i nogle tilfælde vil være udelukket fra bonustilbud. Ved at være opmærksom på disse begrænsninger kan du undgå skuffelse og sikre, at du kan aktivere og modtage de tilbudte bonusser.
Live casino-spil og game shows har vundet stor popularitet på det seneste. Det er værd at bemærke, at disse spil ofte bidrager anderledes til omsætningskravet sammenlignet med traditionelle slots. Nogle casinoer kan udelukke live casino-spil og game shows fra omsætningskravet, mens andre måske tillader en vis procentdel af indsatsen at tælle. Dette skyldes typisk spillets natur og de højere driftsomkostninger ved live dealer-spil. Før du bruger bonuspenge på live casino-oplevelsen, bør du sikre dig, at du forstår, hvordan dine spilvalg påvirker omsætningskravet. En god strategi kan være at kombinere spil mellem slots og live casino. På den måde maksimerer du din bonusudnyttelse og nyder variationen i spiloplevelsen.
Misbrug af bonusser tages meget alvorligt af online casinoer. Det kan føre til annullering af din bonus og gevinster samt udelukkelse fra fremtidige tilbud. Casinoer har retningslinjer for at forhindre misbrug, som eksempelvis at begrænse antallet af konti, en spiller må have. Det kan også være at overvåge spiladfærd for at opdage uregelmæssigheder. Det er vigtigt at følge casinoets vilkår og betingelser nøje for at undgå at blive anset for at misbruge bonusser. At spille ansvarligt og i overensstemmelse med reglerne sikrer en god oplevelse for alle.
Hvad angår omsætningskrav, er der en række overvejelser, som spillere bør gøre sig. At forstå omsætningskrav er afgørende, men at vide, hvordan man taktisk forholder sig til dem, kan være det, der adskiller en god spiloplevelse fra en frustrerende.
Med disse overvejelser kan du træffe mere informerede beslutninger, der ikke blot forbedrer spiloplevelsen. De hjælper dig også med at navigere i omsætningskrav med større selvsikkerhed og mindre stress. Husk, det vigtigste er at have det sjovt og spille ansvarligt.
Omsætningskrav kan virke som en udfordring, men med den rette tilgang kan de navigeres effektivt. Det vigtigste er at læse og forstå vilkårene for enhver bonus, du overvejer at acceptere. Ved at være informeret og strategisk kan du maksimere fornøjelsen og potentielt omdanne bonusmidler til gevinster, der også kan udbetales.
På vores platform er vi dedikerede til at guide dig sikkert gennem casinoernes univers. Alle de casinoer, vi anmelder og inkluderer i vores nøje udvalgte casinoliste, har tydeligt angivne omsætningskrav for deres bonusser. Men vi stopper ikke her. I vores dybdegående anmeldelser dykker vi ned i detaljerne omkring omsætningskrav for andre bonusser, kampagner og særlige tilbud, som hvert casino tilbyder. Vores ekspertise er til din fordel. Vi anbefaler kraftigt, at du lægger mærke til de indsigter og anbefalinger, vi deler. Vores mål er at ruste dig med den viden, du behøver, for at navigere casino- og bonuslandskabet med større sikkerhed og forståelse. Lad os hjælpe dig med at træffe informerede valg på din spilrejse.
Kand. IT i Game Design og 3 års erfaring med iGaming
Liva har en kandidat i Game Design fra 2020, og begyndte i 2021 med at arbejde med iGaming indhold.