Casino Holdet Logo
Tilpas samtykkepræferencer

De cookies, der er kategoriseret som “nødvendige”, gemmes i din browser, da de er essentielle for at aktivere webstedets grundlæggende funktionaliteter. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere, hvordan du bruger denne hjemmeside, gemmer dine præferencer og giver det indhold og de annoncer, der er relevante for dig. Disse cookies vil kun blive gemt i din browser med dit forudgående samtykke. Du kan vælge at aktivere eller deaktivere nogle eller alle disse cookies, men deaktivering af nogle af dem kan påvirke din browseroplevelse.

For mere information om, hvordan Googles tredjepartscookies fungerer og håndterer dine data, se:

Googles privatlivspolitik

Danmark vej til fodbold-VM 2026 Banner

Danmarks vej til fodbold-VM 2026

Skrevet af:
Udgivet: 25/03/2025 Webstedet opdateret: 25/03/2025 7 Min. læsetid

I marts indledte Brian Riemer og Danmark jagten på deres tredje VM-slutrunde i træk, da et dobbeltopgør mod Portugal i Nations League var med til at afgøre Danmarks VM-kvalifikationsgruppe. Nu er det endelig klart, hvilke modstandere Danmark skal møde på vejen mod VM 2026 i USA, Mexico og Canada. Vi har set nærmere på, hvordan Danmark kan kvalificere sig til fodbold-VM, fodbold-VM odds på kvalifikationskampene og alt, du har brug for at vide forud for Danmarks VM-kvalifikation.

Danmark formåede ikke at slå Cristiano Ronaldo og Portugal ud i Nations League og ender derfor i en VM-kvalifikationsgruppe med Grækenland, Skotland og Hviderusland. Hvordan ser Danmarks chancer ud for at kvalificere sig til VM 2026? Vi giver dig alt, hvad du behøver at vide om Danmarks vej til fodbold-VM 2026.

Sådan ser Danmarks kampe ud i VM-kvalifikationen.

5. september 2025 kl. 20:45 DanmarkSkotlandParken, København
8. september 2025 kl. 20:45 HellasDanmarkKaraiskaki Stadium, Piræus
9. oktober 2025 kl. 20:45BelarusDanmark
12. oktober 2025 kl. 20:45DanmarkHellasParken, København
15. november 2025 kl. 20:45 DanmarkBelarusParken, København
18. november 2025 kl. 20:45SkotlandDanmarkHampden Park, Glasgow

Odds på VM-kvalifikationen

Du kan allerede nu oddse på Danmark i VM-kvalifikationen 2026, selvom de første kampe først spilles i september. Flere af vores anbefalede bettingsider har lagt odds ud på VM-kvalifikationsgruppe C, hvor Danmark er gjort til favorit. Hos ComeOn, en af vores anbefalede danske bettingsider, får du lige nu odds 1,70 på Danmark som vinder af VM-kvalifikationsgruppe C. Grækenland er sat til odds 3,30, mens Skotland står i odds 5,00 som gruppevinder.

ComeOn er en af vores bettingsider, der tilbyder odds på Danmarks VM-kvalifikationsgruppe.

Har du virkelig tiltro til Danmark, kan du allerede nu placere væddemål på, at Danmark vinder VM i fodbold 2026. Flere danske bettingsider tilbyder nemlig odds på VM 2026 allerede før VM-kvalifikationen er gennemført. Lige nu er det Spanien, Frankrig, Brasilien og England, der er de store favoritter, mens hold som Tyskland, Argentina og Portugal også er med i toppen. Danmark ligger længere nede på listen med odds omkring 70,00 – samme niveau som Norge og Kroatien.

Sådan ser oddsen på fodbold-VM 2026 ud lige nu:

BettingsideSpanienFrankrigBrasilienEnglandArgentinaDanmark
CampoBet7,007,207,208,0011,0070,00
Betinia7,007,207,208,0011,0070,00
ComeOn!6,907,107,207,9010,7565,00
Marathon Bet6,657,207,208,2011,2569,00

Nations League-kvartfinale afgjorde Danmarks VM-kvalifikationsgruppe

Mens mange af de andre nationer allerede gik i gang med VM-kvalifikationskampe i marts, måtte Danmark igennem en Nations League-kvartfinale mod Portugal for at afgøre deres VM-kvalifikationsgruppe. Det første opgør i Parken blev en imponerende præstation af det danske hold. Christian Eriksen kunne have bragt Danmark foran efter blot 24 minutter, men en stærk redning fra Diogo Costa forhindrede mål på straffesparket. Den portugisiske keeper havde nok at se til i løbet af kampen, men kunne intet stille op mod sejrsmålet fra Rasmus Højlund. Indskifteren satte sikkert indlægget fra Andreas Skov Olsen i nettet efter 78 minutter og blev kampens matchvinder.

Returopgøret i Portugal blev en sand gyser, der indeholdt alt – straffespark, forlænget spilletid og fantastiske mål. Portugal havde overtaget fra start og kunne have fået en drømmestart allerede efter seks minutter, da Cristiano Ronaldo skaffede et straffespark. Men den 40-årige stjerne kunne ikke overliste Kasper Schmeichel i det danske mål og brændte forsøget. Der faldt dog mål kort før pausen, da Joachim Andersen uheldigt headede bolden i eget net. Kort efter pausen blev målet nærmest kopieret – denne gang var det dog Rasmus Kristensen, der headede bolden i den rigtige ende og udlignede til 1-1.

Ronaldo og Francisco Trincão stod for tre mål til hjemmeholdet, men Christian Eriksens scoring holdt Danmark inde i kampen og sikrede forlænget spilletid. Her var hjemmeholdet bedst. Trincão scorede til 4-2 blot et minut inde i første ekstraomgang, og Gonçalo Ramos lukkede kampen med 5-2 i anden ekstraomgang. Dermed går Portugal videre i Nations League, mens Danmark nu kan rette fokus mod VM-kvalifikationen.

Danmarks modstandere i VM-kvalifikationen

Efter nederlaget til Portugal blev det klart, at Danmark havner i gruppe med Grækenland, Skotland og Hviderusland. En gruppe med stærke modstandere, men Danmark er alligevel favoritter til at kvalificere sig til VM. Vi er i øjeblikket rangeret som nummer 21 på FIFA-ranglisten – foran alle vores modstandere.

Grækenland – rangeret som nummer 39 på FIFA-ranglisten

Grækenland venter Danmark i vores første udekamp i VM-kvalifikationen. Vi rejser til Athen den 8. september til vores 16. opgør mod denne europæiske modstander. På hjemmebane har vi haft godt tag på Grækenland og vundet seks af syv gange – med 7-1 i VM-kvalifikationen 1988/90 som den største sejr. Men i Grækenland har det været vanskeligere. På otte opgør har vi kun vundet tre gange, og vi har ikke vundet på udebane siden 1982/83!

Grækenland har ingen stor VM-historik og har kun kvalificeret sig tre gange. Sidst i Brasilien i 2014, hvor de gik videre til ottendedelsfinalerne. Højdepunktet i deres fodboldhistorie er naturligvis EM-guldet fra 2004, hvor de overraskede hele fodboldverdenen ved at slå værtsnationen Portugal i finalen.

Holdet består i dag af flere spillere fra store klubber rundt om i Europa. Kostas Tsimikas (Liverpool), Konstantinos Mavropanos (West Ham) og Vangelis Pavlidis (Benfica) er blot nogle af stjernespillerne. Forsvarsspilleren Pantelis Chatzidiakos spiller til daglig for vores egen FC København i Superligaen. Grækenland har i denne Nations League-sæson slået både England, Finland, Irland og Skotland.

Skotland – rangeret som nummer 45 på FIFA-ranglisten

Skotland bliver vores første modstander hjemme i Parken den 5. september 2025. Holdet mødte vi senest i VM-kvalifikationen til VM 2022, hvor vi vandt 2-0 hjemme og tabte 2-0 ude. På 18 kampe har vi vundet 7, mens Skotland står med 11 sejre siden 1950. Ingen kampe er endt uafgjort!

Landsholdet har kvalificeret sig til VM hele otte gange, men aldrig er de kommet videre fra gruppespillet. Det har de heller ikke formået på fire EM-deltagelser. Nu forsøger de at kvalificere sig til VM for første gang siden 1998!

Skotland kan prale af stjerner på den øverste hylde i europæisk fodbold. Det inkluderer Che Adams (Torino), Scott McTominay (Napoli), John McGinn (Aston Villa), Kieran Tierney (Arsenal) og Andrew Robertson (Liverpool). Skotland tabte hele 3-0 til Grækenland i Nations League for nylig, men vandt udeopgøret samt kampe mod både Polen og Kroatien i denne sæson.

Hviderusland – rangeret som nummer 98 på FIFA-ranglisten

Hviderusland er en lidt mindre kendt modstander for Danmark, og vi har faktisk kun mødt holdet to gange – i EM-kvalifikationen til EM 2000. Dengang vandt det danske landshold 1-0 på hjemmebane efter scoring af Jan Heintze, mens det endte 0-0 i udebanekampen.

Hviderusland har endnu til gode at kvalificere sig til en slutrunde som selvstændig nation og har seks fjerdepladser og to femtepladser fra VM-kvalifikation som bedste resultater. Holdet består af mange spillere fra østeuropæiske ligaer og mangler profiler fra de store ligaer i Europa. De er favoritter til at ende sidst i denne VM-kvalifikationsgruppe.

Danmarks VM-historie

Danmark har deltaget i fodbold-VM seks gange og har kvartfinalen fra 1998 som bedste resultat. Dengang slog vi Saudi-Arabien, spillede uafgjort mod Sydafrika og tabte til Youri Djorkaeff og Frankrig i gruppespillet. Danske helte som Peter Møller, Brian Laudrup, Ebbe Sand og Thomas Helveg kom alle på måltavlen, da Danmark slog Nigeria 4-1 i ottendedelsfinalen. Men i kvartfinalen blev Brasilien og Rivaldo for stærke og vandt 3-2. Finalen stod mellem to af Danmarks modstandere i det VM – Brasilien og Frankrig. Zinedine Zidane (2) og Emmanuel Petit (1) sørgede for fransk VM-guld.

Danmark har også spillet sig videre til ottendedelsfinalerne hele tre gange – i 1986, 2002 og 2018. I det seneste VM i fodbold – VM i Qatar 2022 – endte Danmark i gruppe med Tunesien, Frankrig og Australien. Efter uafgjort mod Tunesien i åbningskampen, blev det et 2-1-nederlag til Frankrig og Kylian Mbappé i anden kamp. Efter nederlag til Australien i den tredje gruppekamp endte Danmark på sidstepladsen og måtte tage tidlig afsked med turneringen.

Tror du, Danmark kvalificerer sig til fodbold-VM 2026?

Ekspert inden for sportsbetting og odds i Skandinavien.

Egil har arbejdet i casinobranchen siden 2009 og har erfaring fra nogle af de største operatører, herunder Unibet, Betsson og Bet365.

Del på sociale medier